KUNSTNERE
Stine Kailow
Stine, som har Downs syndrom, har fulgt sin passion for kunst siden 2015, hvor hun begyndte på "Kunstskolen for voksne udviklingshæmmede". Hendes arbejde, der især er inspireret af danske film som Olsenbanden og Badehotellet, er primært akvareller, hvor hun giver fotos – fra nettet eller egne billeder – sit helt personlige udtryk.
Stine har udstillet flere steder, både i Danmark og internationalt, herunder Galerie Helth og Galerie Knud Grothe i Charlottenlund, Rundetaarn, Art Naif Festiwal i Polen, KAARISILTA Biennale i Finland og senest Dansk Metal i København. Hun har også haft en privat udstilling i kantinen, hvor skuespillerne fra Badehotellet holder til, arrangeret af filmproducent Michael Bille.